Vejledning om tørretider for underlaget i byggeriet
Fugt er årsag til mange skader i byggeriet. Derfor sætter flere af malebranchens parter fokus på tørretider for underlaget i byggeriet med udgivelsen af en pjece, der er tænkt som vejledning til byggeriets parter, så skader forårsaget af fugt i byggeriet kan undgås eller minimeres.
Flügger, PP Mestermaling, Beckers, Beck & Jørgensen, Dana Lim, Dyrup, Jotun, Keim, +Plus Malergrossisten, Nordsjö, Sigma Coatings, Stark og Danske Malermestre har i fællesskab udgivet en pjece med vejledning om tørretider for underlaget i byggeriet. Pjecen er tænkt som en vejledning til byggeriets parter, så skader forårsaget af fugt i byggeri kan undgås eller minimeres. Derved kan omkostninger til udbedring efter fugtskader blive begrænset til et minimum.
I branchen er der enighed om, at man vil arbejde på at udføre malearbejde uden fejl og mangler. Derfor er det vigtige parametre, der skal indarbejdes i planlægningen af byggeriet - parametre, som malebranchen ikke alene har indflydelse på.
Nogle af disse forhold bliver behandlet i pjecen. Der skal tages højde for disse forhold allerede under planlægningen - og dermed kan de få indflydelse på byggeriets tidsplan.
Men kun herved er det muligt at sikre fagligt korrekt udført malearbejde til glæde for bygherrer - og ikke mindst brugerne af de færdige byggerier.